I går eftermiddag da jeg kørte forbi grunden og huset så jeg at der stod en stor container ude foran huset. Jeg kørte selvfølgeligt ned for at se hvad det var for noget, men jeg kunne ikke rigtigt se det.
Containeren var lukket og låst så det kunne kun blive til gætterier. Først tænkte jeg på om det der en slags skurvogn hvor håndværkerne kunne gå ind, men mon ikke de bare holder middagspause inde i huset hvor der nu er tørt og lukket af for vinden. Der var heller ikke nogen vinduer i containeren, så det bliver nok lidt mørkt at sætte sig derind. Måske kunne der være materialer til huset inde i containeren, men omvendt så er der læsset en del byggematerialer af ved siden af huset og under carporten, så det gav heller ikke så meget mening af containeren skulle være brugt til det. Derfor blev jeg glad da jeg her til morgen igen kørte forbi byggegrunden og kunne se at der gik håndværkere nede ved huset. Jeg skyndte mig at køre derned for at høre hvad de skulle bruge containeren til. De har simpelthen lejet en container for at passe på deres ting. Maskiner og værktøj er åbenbart i høj kurs og for besværligt at køre frem og tilbage hver dag, så nu lejer de i stedet en container og låser deres værktøj og maskiner inde når de ikke er ved byggepladsen. Det er smart, men også samtidig noget trist at man bliver nødt til at låse værktøj og maskiner inde i en container for at det ikke bliver stjålet. Håndværkerne fortalte mig også at der var nogen steder hvor de også lejede materialecontainere, altså containere til opbevaring af byggematerialerne for at undgå at de blev stjålet. Det er uhyggeligt at der er så lidt respekt om andres ting så man bliver nødt til at låse alting inde for at det ikke forsvinder i nattens mulm og mørke. Efter at have set containeren nede ved huset er jeg kommet til at tænke på om vi skal købe en container når vi er flyttet ind. Containeren kan stilles nede i haven og indrettes som skur. Jeg har været på nettet for at søge inspiration og kan se at flere køber en brugt container og beklæder den med træ på ydersiden, isolerer containeren og bruger den som både skur og bolig. Det er en hurtig og forholdsvis billig måde at få et haveskur, og dermed kan vi flytte vores haveredskaber og havemøbler hjem fra det lejede depotrum tidligere end forventet.
0 Comments
Leave a Reply. |
Forfatter
Familien Jensen blogger om det nye liv i forbindelse med at bygge hus og flytte ind i det nye hus, den nye have, den nye by og alt det andet nye Arkiver
Oktober 2016
Kategorier |